Mere med morgen

Must-have-avocado-toast med asparges

 

Spiser man ikke avocado-toast mindst en gang om ugen, så FINDES man jo nærmest ikke! 😉

Husk instagram…..

 

Opskriften giver 2 styk

 

2 stykker godt brød

olivenolie

1 fed hvidløg

salt

2 æg

1 bundt asparges, 250 g

2 avocado

lidt citronsaft

salt

lidt ærteskud

radiser i tynde skiver

 

Dryp brødet med lidt olivenolie.

Grill det på en varm grillpande på begge sider. Gnid det med lidt hvidløg og krydr det med salt.

Knæk enderne af aspargesene og kassér dem.

Kom 1 dl kogende vand i en gryde, tilsæt salt og lidt smør og damp asparges i 1-2 minutter.

Dryp dem af.

Steg imens to spejlæg.

Skrab avocado ud med en ske, mos den groft og rør den med lidt citronsaft og salt.

Kom avocado, asparges, æg, ærteskud og radiser på brødet og servér straks til den sødeste du kender.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Krydderbrød

Virkelig et skønt brød, der smager godt som det er, men også gerne ristet og med salt, tør ost.

Du kan (med fordel) lave brødet  flere dage i forvejen. Køl det helt af og pak det i film.

Jeg bruger brødet på morgenbordet, eller til eftermiddagsteen. Og selvfølgelig med gammel, tør ost på (elsker ost!)

 

 

400 g hvedemel

125 g rugmel

2 ½ tsk. bagepulver

2 tsk. stødt kanel

1 tsk. stødt ingefær

½ tsk. stødt allehånde

½ tsk. stødt nellike

1 tsk. kardemomme

½ tsk. fint revet muskatnød

½ tsk. stødt peber

1 nip salt

75 g blødt smør

1 æg

350 g honning

2 spsk. appelsinmarmelade

100 g hakkede figner

100 g hakkede dadler

2 tsk. fint revet økologisk appelsinskal

1 spsk. revet ingefær

2 dl vand

smør til formen

 

Bland hvedemel, rugmel, bagepulver og alle de tørre krydderier sammen.

Pisk smør, æg, honning og marmelade sammen.

Tilsæt figner, dadler, appelsinskal og ingefær. Kom vand i og tilsæt de tørre ingredienser. Rør det hele sammen

Smør en brødform grndigt og fyld massen i.

Bag krydderbrødet i en forvarmet ovn ved 180 grader i 1 time -1 time og 15 minutter. Tjek med en strikkepind at det er færdigt.

Lad det køle lidt og vend det ud af formen.

Lad det køle helt inden servering.

Brødet er bedst fra dagen efter og ugen frem. Bare pak det ordenligt ind.

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann
 

 

Vågn-op-juice

Så er det vist tid til at vågne op. 
Start dagen/året med en frisk juice, der ikke kræver en saftpresser, men kan klares på en blender.
Du kan evt. komme aloe vera-juice i. Køb det i helsekosten, eller lav også gerne juicen uden.
….øhhhhhh – og man kan godt spise pølser og æg til!

Opskriften er til 2 personer


1 æble
2 stilke bladselleri
2 dl isterninger
1 tsk. revet ingefær
2 dl friskpresset appelsinjuice
saft af 1 pink grapefrugt
evt. et par skefulde aloe vera-juice

Skær æblet i kvarter, og fjern kernehuset. Skræl bladsellerien, det behøver ikke være så omhyggeligt, og skær stænglerne i grove stykker. Kom æble, bladselleri, isterninger, ingefær, appelsinjuice og grapefrugtsaft i en blender, og blend. Servér straks. 



Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

Power juice

Super kick inden du skal møde den virkelige verden, efter sport eller hvis du har tømmermænd.

Hvis du ikke har en saftcentrifuge kan du blende spinaten med mango, limesaft og 75 cl god æblemost. Så får du en powersmoothie i stedet.

Opskriften er til 4 personer.

2 mangoer
8 gulerødder
2 lime
4 æbler
250 g økologisk babyspinat

Skræl mangoer og gulerødder. Kom det hele i en saftcentrifuge og servér juicen straks med isterninger, eller opbevar den i en flaske med tætsluttende låg i køleskabet i op til 12 timer.

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann