Klassisk Gateau Marcel
Jeg tør dårligt bringe en opskrift på en klassisk Gateau Marcel.
Michel Michaud, der har opfundet kagen er et stort forbillede. Alligevel smider jeg den på her – og beklager til Michel – hvis jeg har fååket den op 😉
Jeg elsker denne kage så meget, at jeg har lært mine unger, at kan man lave denne kage – så får man altid en flot kæreste!
Lav kagen dagen i forvejen – den er bedst kold og når den har sat sig!
Sådan laver du Gateau Marcel:
Smelt smør og chokolade. Del æggene i blommer og hvider. Pisk hviderne stive med halvdelen af sukkeret. Pisk blommerne lyse og luftige med resten. Vend forsigtigt den smeltede chokolade med æggeblommerne. Vend hviderne i og gem halvdelen af massen i køleskab indtil brug. Fyld resten af massen i en smurt form og bag den ved 175 grader , varmluft i 15 – 20 minutter, til den er akkurat gennembagt. Lad den køle helt. Top med den ubagte chokolademasse og sæt kagen på køl natten over. Top kagen med kakao og servér i ikke alt for store stykker og med kaffe til.