Hjemmebagte engelske muffins

Hjemmebagte, engelske muffins er ren kærlighed.

Og det er ikke fordi jeg synes at er sjovt at verden er lukket. Men jeg er ret begejstret over at min mand nu er begyndt at bage…..

Forleden lavede han disse hjemmelavede, engelske muffins.

Her er hans opskrift – hvis du skulle få lyst til at prøve.

Han fyldte dem i øvrigt med ost, bacon og spejlæg, men de er også vildt gode med marmelade eller smør.

Opskrift: Benjamin Ekerot
Foto: Louisa Lorang

Sådan gør du:

Lun selv vandet – undlad at bruge lunket vand fra hanen. Vandet skal have en temperatur på ca. 37 grader.

Oplæs gær i det lune vand. Rør smør og æg i.

Tilsæt salt og hvedemel. Mel er forskelling, så måske skal du bruge lidt mindre, måske lidt mere. Rør dejen godt sammen!

Lad dejen hæve et lunt sted i ca. 1 time

Del dejen i 18 stykker og rul dem let flade, til muffins. Du kan forme dem ekstra med en stor udstikker, hvis du vil.

Lad dem efterhæve i 1 time.

Varm en stor, støbejernspande op. Drys den med majsmel. Kom 4-6 muffins på ad gangen og bag dem under låg ved lav varme i ca. 8 minutter på hver side.

Sæt dem på en rist og lad dem køle. Dæk dem med et viskestykke, hvis du ikke skal bruge dem med det samme.

Flæk dem, rist dem og servér dem med smør og marmelade eller hvad du end drømmer om.

Ingredienser

4 dl lunet vand
25 g gær
60 g smeltet smør
1 æg
1-2 tsk. salt
ca. 500 g hvedemel
mel til udrulning
groft majsmel til bagning

Er du stadig sulten?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *