Ricottapandekage

Det her er ricottapandekage er pandekagen for den dovne!
Den er perfekt til weekend morgenmad, som en nem dessert og når du bare vil trylle kage frem.

Den er blød, sød og fuld af vanilje  – og så nem at lave, at du kan sætte ret-så-små unger til at lave den.

Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Chris Tonnesen

Sådan gør du:

Varm ovnen til 180 grader.

Bland mel, sukker og salt sammen.

Pisk sødmælk, citronskal, vanilje og citronsaft sammen og pisk melet i. Pisk til massen er samlet. Pisk ricotta i. Igen til det hele er samlet.

Pisk til sidst æggen i et af gangen, til massen er samlet.

Kom smør på en stor støbejernspande og sæt den i den varme ovn, til smørret er smeltet og ovnen er varm.

Hæl dejen på og top med brombær. Sæt panden tilbage i den varme ovn.

Lad den bage i 30-35 minutter, til den har sat sig helt.

Servering:

Servér pandekagen på den varme pande med et drys flormelis og evt. med sirup til.

Se flere opskrifter på pandekager.

Ingredienser

200 g mel

50 g sukker

1 nip salt

2 dl sødmælk

2 tsk. fint revet citronskal (øko)

korn af ½ stang vanilje

2 spsk. citronsaft

250 g ricotta

5 æg (m)

25 g smør

Desuden:

125 g brombær

flormelis

ahornsirup

Er du stadig sulten?

2 reaktioner

  1. Årh, stop nu, hvor den ser god ud. Dét må prøves. Jeg har hørt fra flere pålidelige kilder at sommer/bikinokroppen alligevel er aflyst i år, efter al corona-kagespisningen,, så mon ikke det går an med en pandekage også:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *