Fastelavnsboller med hindbærskum

Det her er nok de nemmeste fastelavnsboller i byen.

Det er mega snyd at bruge færdig butterdej. Og slår du dig selv i hovedet over det, så lav den selv.

Ellers træk luft og nyd at det er snyd, men nemt og sjovt!

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Maria Warnke Nørregaard

Boller:

Del hvert stykke dej i 2. Rul dem fladere, ca. ½ tykkelse.

Ælt marcipan, vaniljepulver og sukker sammen.

Fyld lidt af marcipanmassen i midten af hvert stykke dej.

Fold dejen indover marcipanmassen og klem den så den er tæt lukket. Form forsigtigt dejen til små boller og sæt dem på bagepapir på en bageplade med lukningen nedad.

Pensl dem med æg pisket med koldt vand og bag dem ved 200 grader i 10-15 minutter, eller til de er  hævede og gyldne.

Lad dem køle helt.

Fyld:

Pisk fløden til blødt skum og rør den med marmelade og evt. lidt flormelis.

Fyld den i en sprøjtepose med en rund tyl.

Lav et lille hul i bollerne med en skarp kniv og sprøjt hindbærcreme i bollerne.

Drys dem med hindbærstøv og servér straks.

Ingredienser

1 pakke butterdej (5 små plader)

50 g marcipan

1 tsk. vaniljepulver

½ dl sukker

Fyld:

2 ½ dl piskefløde

2-3 spsk. hindbær marmelade

evt. lidt flormelis

Desuden:

hindbærstøv til pynt

Er du stadig sulten?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *