Mere med mellemmåltid

squashmuffins

Jeg bruger disse muffins i madpakken, på søndagsmorgenbordet, som fødselsdagskager i vuggestuen og æder dem selv i smug, når jeg har sukkertrang.

Hvis du giver disse muffins 100 g honning er de ligeså søde som kager. Skru ned for honningen, hvis du vil have dem lidt sundere.

Opskriften giver ca. 16 styk

;

;

1 dl smagsneutral olie

50-100 g flydende honning

2 æg (m/l)

1 squash, fint revet (ca. 200 g)

75 g hakkede valnødder

75 g hakkede dadler

50 g morbær (eller rosiner)

1 dl rugmel

1 ¼ dl (stenkværnet) hvedemel

½ tsk. bagepulver

½ tsk. natron

2 tsk. kanel

1 knsp. salt

16 papirforme

Pisk olie, honning og æg sammen. Ko squash, valnødder, dadler og morbær i. Bland begge slags mel med, bagepulver, natron, kanel og salt og kom det hele i æggemassen. Sæt ca. 16 papirforme i en muffinform og kom 1 spsk. muffindej i hver. Bag dem ved 175 grader varmluft, i 20-25 minutter, eller til de er gennembagte.

Lad dem køle af inden du pakker dem i madpapir.

De grove muffins kan fryses.

Opskrift & foto: Louisa Lorang

Grove morgen muffins

Okay….dette er slet ikke muffins, men gode, grove boller i forklædning. Nyd dem søndag morgen, til eftermiddagsteen eller i en madkurv. Og nyd dem gerne med smør og måske lidt ost.

Opskriften her giver 12-16 muffins.

25 g gær
4 dl vand, lunet til ca. 37°
4 spsk. honning
1 tsk. salt
¼ dl ekstrajomfruolivenolie
300 g groft speltmel
75 g hvedemel
ENDVIDERE:
100 g god mørk chokolade, hakket
100 g valnødder, hakkede
50 g hasselnøddeflager
50 g mørke rosiner
50 g dadler, hakkede
smør eller olie til formen
Opløs gæren i vand, og tilsæt honning, salt og olie. Rør begge slags mel i, dejen skal være som havregrød, og derefter chokolade, valnødder, hasselnødder, rosiner og dadler. Lad dejen hæve ved stuetemperatur i 45 minutter – eller natten over i køleskab og derefter 20 minutter ved stuetemperatur.
Smør en muffinform eller papirmuffinforme, og fyld dejen ca. halvvejs op i formen. Lad dem hæve i yderligere 20 minutter, og bag dem ved 185° i ca. 15-20 minutter. Servér dem lune eller ved stuetemperatur.


Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann