Mere med muffins

Chokolademuffins

Uhmmmm…….
Med både hvid og mørk chokolade. Så bliver man sgu glad. 

Spis dem gerne lune, så chokoladen er blød og dejlig. 

Opskriften giver 16-18 styk.


4½ dl mel
1 dl kakaopulver
2 tsk. bagepulver
½ tsk. salt
200 g smør
3 dl sukker
2 æg
2 dl sødmælk
150 g hvid chokolade, hakket
100 g mørk chokolade, 70 %, hakket
100 g valnødder, groft hakkede
smør eller olie til formen.
Bland med, kakao, bagepulver og salt i en skål. Smelt smørret over svag varme, tag det af varmen og pisk sukker og æg luftigt. Rør smør og mælk i æggemassen og sigt til sidst melblandingen i. Vend det hele med hakket chokolade og valnødder.
Kom massen i smurte muffinforme og bag dem ved 180 grader i 17-20 minutter, til de er gennembagte. Servér gerne lune.
Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

Grove morgen muffins

Okay….dette er slet ikke muffins, men gode, grove boller i forklædning. Nyd dem søndag morgen, til eftermiddagsteen eller i en madkurv. Og nyd dem gerne med smør og måske lidt ost.

Opskriften her giver 12-16 muffins.

25 g gær
4 dl vand, lunet til ca. 37°
4 spsk. honning
1 tsk. salt
¼ dl ekstrajomfruolivenolie
300 g groft speltmel
75 g hvedemel
ENDVIDERE:
100 g god mørk chokolade, hakket
100 g valnødder, hakkede
50 g hasselnøddeflager
50 g mørke rosiner
50 g dadler, hakkede
smør eller olie til formen
Opløs gæren i vand, og tilsæt honning, salt og olie. Rør begge slags mel i, dejen skal være som havregrød, og derefter chokolade, valnødder, hasselnødder, rosiner og dadler. Lad dejen hæve ved stuetemperatur i 45 minutter – eller natten over i køleskab og derefter 20 minutter ved stuetemperatur.
Smør en muffinform eller papirmuffinforme, og fyld dejen ca. halvvejs op i formen. Lad dem hæve i yderligere 20 minutter, og bag dem ved 185° i ca. 15-20 minutter. Servér dem lune eller ved stuetemperatur.


Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann