Mere med granny smith

Mynte & ananasjuice

Under andre omstændigheder, nød jeg gerne denne med et gavmildt skvæt hvid rom.
Men hold nu op, der er også bare skøn som den er! Iskold og måske med en paraply i……

 

Opskriften er fra JUICE & CO, som lidt endu, kan købes med rabat på min shop. (skriv: januar i kuponfeltet). Og husk nu, at du også kan vinde en juicer !

 

Justér evt. limen. Eller undlad den måske? Det afhænger af hvor sød din ananas er!

 

 

Opskriften giver ca. 1/2 liter.

 

 

1 lime, uden skræl

¼ ananas

2 granny smith æbler

1 håndfuld mynte (ca. 15 g)

1 lille knold ingefær (ca. 10 g)

 

Juice lime, ananas, æbler, mynte og ingefær.

Servér iskold.

 

 

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Stine Christiansen, Skovdal.dk

 

 

Green apple margarita

Dagens dejlige er en syrlig margarita. 
Jeg lavede dem forleden til Go Morgen Danmark. Men synes alligevel at det er sjovest at drikke margaritas efter 19.00.

Du får opskriften med i dag – det er jo snart weekend.




Opskriften giver 4 drinks
6 Granny Smith æbler
1- 1 ½ dl limejuice
1 dl tequila
½ dl Cointreau
1 dl sukkerlage
isterninger
Pres æblerne i en saftcentrifuge og bland straks saften med 1 dl limejuice. Rør tequila og cointreau i og smag til med sukkerlage og evt, mere lime. Servér straks i margaritaglas med is.
Du kan evt. dyppe kanten af glasset i limesaft og derefter salt eller perlesukker, for at få den helt rigtige margarita fornemmelse. (Jeg kører den ind helt uden!)

Opskrift & foto: Louisa Lorang