Denne juice er så sød og blød, at den nærmest er velegnet til en børnefødselsdag. Det er altså denne juice du skal starte med, hvis du ikke er vant til at drikke dine grøntsager.
Ananas er i øvrigt altid en super ingrediens, hvis du vil have noget til at smage af læskedrik.
Opskriften giver 2 store glas
300 g rødbede
3 æbler
½ ananas
10 g ingefær
½ økologisk citron
Skrub rødbederne grundigt. Fjerne evt. enden, så du er sikker på at der ikke er jord på dem. Skyl æblerne og skær skrællen af ananassen.
Juice hele balladen; rødbede, æble, ananas, ingefær og citron med skræl på.
Servér straks, gerne med isterninger.
TIP: Hvis du vil have juicen endnu mere børnevenlig, kan du skære skrællen af citronen.
Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Har endnu ikke haft modet til at anvende andet andre grøntsager end gulerødder i mine juice, men denne her lyder rigtig lækker. Hvad kan man evt erstatte ananas med, kunne det være appelsin (og så vide at den er knap så sød)
du kan sagtens bare undlade ananasen. Æblerne er også søde. Så den er fin som den er uden ananas 😉
Kh L
Må man forsigtigt spørge hvor det smukke glas er fra?
Anytime. Er næsten sikker på at det er fra IKEA 😉
Kh L
Tak! De har god smag de svenskere!
Bliverr faktisk i tvivl om det er deres. Men de har nogle der minder om 😉
Hej Louisa.
Jeg skal du og investere i en saftpresser, så jeg kan komme i gang med at lave din rødbedejuice. Du roser en i go’ morgen Danmark. hvilket mærke er det? På forhånd tak.
hej Stine.
Der er stor forskel på hvad du vil juice (og hvordan). Vil du mest juice gulerødder, rødbede og æbler – så er det praktisk med en centrifuge. Jeg bruger en fra MagiMix og en fra Phillips. Vil du gerne være lidt vildere og juice f.eks. hvedegræs og masser af persille (sammen med de andre ting selvfølgelig), men kan bruge tid på at skærer det ud, så er en slowjuicer fed! Jeg bruger en fra Wilfa. Alle tre maskiner er til at komme i nærheden af. PT. bruger jeg mest min slowjuicer 🙂
KH L