Om du vil servere i en skål med dejlig topping, eller blot i et glas med sugerør er op til dig. Begge dele er skønt.
Shaken her er super sød og lækker og et godt sted at starte, hvis du vil have hele familien med!
I denne uge har jeg shake og smoothie opskrifter i ALT for Damerne. Det ligger i kiosken netop nu, hvis du vil tjekke dem ud.
Her er nok til 2 personer
½ ananas
50 g frisk kokos
3 dl mandelmælk
1 avocado
1 håndfuld babyspinat
lidt limesaft
Evt. topping:
lidt frisk kokos
Lidt chiafrø
Evt. lidt dragefrugt (mest fordi det er så pænt)
Skær skræl og stok af ananassen og kassér det.
Blend ananas, kokos, mandelmælk, avocado og spinat sammen i en blender i 1-2 minutter. Smag til med lime.
Servér straks i et glas eller i en skål med dejlig topping.
TIP: Det er altid skønnest med en kold shake. Opbevar alle ingredienserne i køleskab, så du kan nyde din shake kold.
Opskrift & Styling: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Find mine opskrifter hver uge i ALT for Damerne
Pingback: Super lækker kakao-shake - Louisa Lorang