Sådan gør du:
Gnid en stor morter med hvidløg. Det skal bare slippe lidt saft og smag, så du kommer ikke til at bruge det hele.
Flæk avocadoerne og fjern stenene. Skrab kødet ud med en ske og mos det i morteren. Rør straks lime i avokadoen.
Skær tomaterne i kvarte og fjern kernerne. Kassér kernerne og skær tomatkødet i tern. Vend tomattern og løg i guacamolen og smag til med salt og evt. lidt mere lime.
Hejsa. Hvad kan jeg bruge i stedet for tomater. Jeg kan ikke spise noget fra natskygge familien. Tak for dit svar Louisa. Vh Anni 🧚🏼♂️
Kære Anni. Du kan sagtens undlade dem. Du kan evt. snitte lidt bladselleri i, hvis du kan lide det. Det synes jeg er lækkert. Kh Louisa