Helt perfekt til julebordet. Den passer så skønt til både fugl og steg og er også virkelig god dagene efter i en flæskestegssandwich.
Brug den som en ekstra salat eller erstat din waldorfsalat.
Opskriften er til mindst 4 personer.
DRESSING
300 g skyr
3 spsk. mayonnaise
1 tsk. dijonsennep
salt
SALAT
½ hvidkål
200 g druer uden sten
100 g valnødder
1 æble
3 stilke bladselleri
salt og peber
Rør skyr med mayonnaise og sennep og smag dressingen til med salt.
Snit kålen helt fint, halvér druerne og hak valnødderne groft.
Snit bladsellerien fint og skær æblet i små tern. Vend det hele med dressingen.
Smag til og servér straks eller lad den trække i et par timer. Smag til igen inden servering.
Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Regi: Kahler, Emile Henry