Godmorgen avocadosalat

Her er der virkelig morgenmad for seriøse, vågne typer. Det mætter og smager og jeg er vild med den her slags morgenmad!

 

Opskriften er til 2 personer.

 

 

1 dl quinoa, gerne sort (kan koges dagen i forvejen)

salt

4-6 skiver parmaskinke

2 æg

2 avocado

lidt citronsaft

½ bundt forårsløg

200 g dadeltomater (eller andre gode)

olivenolie

 

Tænd ovnen på 190 grader.

Skyl quinoaen og kog den mør, ca. 15 minutter. Salt den og dræn vandet fra den.

Bred skinken ud på bagepapir og bag den i den varme ovn i 5-7 minutter, eller til den er sprød. Steg æggene på en pande i lidt olivenolie (eller bag dem i cocotter i den varme ovn).

Skær avocadoerne i både og dryp dem med lidt citron. Snit forårsløgene fint og skær tomaterne i mundrette stykker.

Vend quinoa med tomater, avocado, forårsløg, lidt citronsaft og olivenolie. Smag til med salt og servér straks toppet med spejlæg og sprød skinke.

 

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Jeg laver sunde opskrifter til Alt for Damerne HVER uge. Tjek også min børneblog Lorangmini.dk

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *