Mere med skaldyr

Salat med jomfruhummer & cæsardressing

 

Opskriften er en luksus forret til 4 eller smækker frokost til 2

 

Croutonerne er skiftet ud med smækre jomfruhummerhaler. Så denne cæsar er i særdelshed de luxe!

Og der er i øvrigt rigeligt dressing (det er svært at lave en mindre portion), så nyd endelig resten i sandwich, som dip eller til mere cæsar.

 

2 æggeblommer

½ fed hvidløg

2 tsk. dijonsennep

2 tsk. salt

3-4 spsk. hvidvinseddike

2 dl smags neutral olie, f.eks. vindruekerne

3-4 ansjoser

50 g parmesan, fint revet

SALAT

16-20 jomfruhummerhaler

1 stor romaine salat

1 hjertesalat

1 bundt brøndkarse (eller 1 potte)

salt

 

Riv hvidløget fint og pisk det med sennep, salt og eddike. Pisk olien i lidt af gangen, til en tyk mayonnaise. Hak ansjoserne fint og rør dem i dressingen. Rør parmesan i og smag til.

Steg eller grill halerne ganske kort, måske 1-1 ½ minut i alt.

Pluk salaterne groft, vend dem med brøndkarse og lidt af dressingen. Smag til med salt.

Anret salaten på et fad eller 4 tallerkner, top med haler og servér straks.

 

TIP: mangler du en oldschool cæsar, laver du selvfølgelig bare dejlige croutoner til at toppe med. Og kylling, hvis du er til det.

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Hummer po boy

Den her lille satan kan jeg spise anytime. Morgen, middag eller aften. Eller skulle nogen vække mig midt om natten og tilbyde mig, hvid brød med hummer og ballade. Ja, så æder jeg den bestemt også – uanset tidspunkt!

Der hersker tvivl om oprindelsen på navnet Po boy – men po boy er en sandwich der kan købes i Louisiana eller langs den mexicanske golf. Den kan indeholde kød, men ofte også fisk og skaldyr. Faktisk er det ikke ualmindeligt at fylde den med friterede østers.

Dette er luksus versionen med hummer. Og selvom kål ikke er særlig originalt, synes jeg alligevel det passer fantastisk til sandwichen.

Gider du ikke selv bage, men skal have lynhurtige po boys – kan du bruge et klassisk hvidt flute eller et stort, blødt pølsebrød.

 

INGREDIENSER

dildkviste

salt

sukker

2 hummere

fint snittet spidskål

3-4 stilke bladselleri

lidt citron

TATARSAUCE

1 dl mayonnaise

1 spsk. ketchup

1 spsk. citronsaft

1 spsk. finthakket purløg

5-6 cornichoner, finthakkede

2 spsk. kapers, hakkede

10-20 dråber tabasco

SERVERING

4 brød eller flute

citron

 

Kog en stor gryde op med kogende vand tilsat dildkviste, salt og sukker.

Du kan vælge at lægge hummerene i fryseren lidt inden du skal koge dem, så bliver de let bedøvet inden de kommer i det kogende vand. Du kan også sætte en kniv i mellem øjnene og med et hurtigt ryk trække den ned igennem hjernen.

Kom hummerene i det kogende vand. Der skal være plads til begge, ellers kog dem af to omgange.

Lad dem koge under låg i 10-15 minutter. Sluk og lad den ligge i vandet i 20-30 minutter. Tag den op. Flæk kløer og pil kødet ud. Pil halen og skær kødet i skiver.

Snit kålene fint og skær bladsellerien i skrå skiver. Vend begge dele med en smule citron.

Bland alle ingredienserne til tatarsaucen og smag til.

Flæk brødene som til hotdogs og fyld dem med kål, bladselleri og tartarsauce. Top med hummer og servér straks med citron til.

 

Opskift: Louisa Lorang

Foto: Stine Christiansen / Skovdal & Skovdal