Mere med hjemmelavet is

pandekager med nougatis

Pandekager med nougatis

Sådan gør du:

NOUGATIS

Kom mælk, fløde, 100 g sukker, glykose, vaniljekorn, vaniljestang og salt i en gryde og lad det koge op stille og roligt under omrøring. Sukker og glykose skal være smeltet, men fløden skal ikke koge

Pisk æggeblommerne let luftige med de sidste  ½ dl sukker.

Pisk halvdelen af den varme mælk over i skålen med æggeblommerne. Hæld massen tilbage i gryden og pisk over svag varme. Pisk til massen tykner en smule. Det tager ca. 5 minutter, så hav tålmodighed.

Hæld massen over i en kold skål, pisk fortsat.

Sæt massen i køleskabet indtil den er helt kold.

KNAS

Smelt 100 g sukker i en gryde. Hæld det ud på bagepapir på en bageplade og lad det blive stift. Knus karamellen. (tag evt. lidt fra til pynt)

Kør ismassen på en ismaskine eller kom den i en form i fryseren. Vend karamelknaset i isen, når den er halvfrossen. Frys isen færdig og servér eller opbevar i fryseren indtil brug.

PANDEKAGER

Bland vanilje og sukker og pisk begge dele med æg. Tilsæt mælk og smeltet smør og pisk til sidst mel i.

Smør en slip-let pande med smør og steg ca. 10 tynde pandekager ved høj varme.

SERVERING

Servér pandekagerne med nougatis og evt. hindbær og flormelis.

Se flere opskrifter på pandekager.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Chris Tonnesen

10 styk - nok til 4-5 personer

 

NOUGATIS

½ liter sødmælk

½ liter piskefløde

100 g sukker

100 g glykosesirup

1 stang vanilje

1 nip salt

6 æggeblommer

½ dl sukker

KNAS

100 g sukker til karamel

DESUDEN

Lidt revet chokolade

Lidt nougatknas

PANDEKAGER

korn af ½ stang vanilje

3 spsk. sukker

3 æg

2 ½ dl mælk

50 g smeltet smør

100 g hvedemel

1 nip salt

smør til panden

 

nem og klassisk vaniljeis med solbær swirl

Nem og klassisk vaniljeis med solbær swirl 

Kom igang:

Kom mælk, fløde, sukker, glykose, vaniljekorn, vaniljestang og salt i en gryde og lad det koge op stille og roligt under omrøring. Sukker og glykose skal være smeltet.

Pisk æggeblommerne let luftige med 50 g sukker.

Pisk halvdelen af den varme mælk over i skålen med æggeblommerne. Hæld massen tilbage i gryden og pisk over svag varme. Pisk til massen tykner en smule. Det tager ca. 5 minutter, så hav tålmodighed.

Hæld massen over i en kold skål, pisk fortsat.

Sæt massen i køleskabet indtil den er helt kold.

Kør ismassen på en ismaskine eller kom den i en form i fryseren.

Vend solbær i isen, når den er halvfrossen, eller lige når den kommer ud af ismaskinen, så du kan lave fine swirls (brug gerne et træspyd). Frys isen færdig og servér eller opbevar i fryseren indtil brug.

Solbærsirup:

Kom solbær og sukker i en kasserolle og lad det simre sammen til sukkeret er smeltet. Lad det simre i yderligere 3-4 minutter. Sigt hvis du vil, jeg beholder bærrene i. Du kan også sigte ca. halvdelen af bærrene fra hvis du vil.

Køl siruppen inden du kommer den i isen.

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

ca. 6 personer

Iscreme:

½ liter sødmælk

½ liter piskefløde

100 g sukker

100 g glykose (fås i specialvarer og hobbybutikker)

1 stang vanilje

1 nip salt

6 æggeblommer

50 g sukker

Solbærsirup:

300 g solbær

200 g sukker