Jeg er helt pjattet med disse solbærsyltede pærer! De er sååå pæne og smager af barndom.
Pærerene smager helt vidunderligt – og ligner en million! De er nemme at lave – og du kan lave dem i god tid. Faktisk helst dagen før.
Brug dem som smuk morgenmad som her, med tyk yoghurt til. Eller servér dem som dessert med vaniljeis.
Pærerne kan opbevares i saften i 2-3 dage på køl.
Ingredienser
4 pærer
6-7 dl koncentreret solbærsaft
Desuden:
tyk yoghurt
lidt hakkede pistacier
lidt sorte sesam
4 styk
Sådan gør du:
Kom solbærsaft i en lille gryde og kog op.
Skræl pærerne og kom dem i gryden med saft. Lad dem pocherer i 8-10 minutter. Vær sikker på at de er dækket af lage. Vend dem undervejs, hvis de vil poppe op af lagen. Tag ca. 1 dl af lagen fra og kom pærerene i resten af lagen og lad dem køle helt af.
Reducér 1 dl saft til ca. ½ dl. køl den hel af.
Fyld yoghurt i skåle. Top med pære og drys med pistacier og sesam. Servér straks. Evt. med lidt honning på.