Super skøn salat. Brug den som forret eller som let hovedret. Kom evt, kogte perlebyg i den, eller servér den med ristet rugbrød til.
Opskriften er til 4 personer som forret.
1 tsk. dijonsennep
1 spsk. flydende honning
2 spsk. balsamicoeddike
4 spsk. olivenolie
ENDVIDERE:
2 pærer
200 g blandet salat, gerne: frisée, radicchio, hjertesalat, mangold og rucola
100 g blåskimmel ost
100 g røget and i tynde skiver
75 g hakkede valnødder
Rør sennep, honning, eddike og olie sammen.
Skær pærerne i tern og vend pære og salat med dressingen. Smag til med lidt salt og anret salaten med ost, and og valnødder. Servér straks.
Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Stine Christiansen