Lakridsmysli

Det med lakrids i mysli er viiiiirkelig godt.

Kender du fornemmelsen af at få kakaomælk fra dine chokopops eller andet choko-morgen-gear? Her får du LAKRIDSMÆLK! Jep. Det holder max.

Opskriften er nok en weekend-opskrift. Virkelig god med kold mælk, men også på yoghurt, enten naturel eller jordbær eller hindbær.

Opskriften giver 4-5 gode portioner. Måske lidt flere, hvis du er knap så sulten som mig.

 

 

50 g mandler

50 g hasselnødder

200 g havregryn (grov valsede)

15 g lakridspulver

125 g flydende honning

1 nip salt

1/2 dl sultana rosiner

1/2 dl tørrede gojibær

 

Rist mandler og hasselnødder i ovnen, hver for sig, ved 200 grader, varmluft i 5-10 minutter, til de er sprøde. Lad dem køle helt af. Mandlerne skal have lidt længere tid end hasselnødderne.

Gnid de værste skaller af hasselnødderne og hak mandlerne groft. Hasselnødderne skal være hele.

Vend havregryn, lakrids, honning og salt sammen og hæld det ud på et stykke bagepapir på en bageplade. Sæt pladen i den 200 grader varme ovn. Bag i ca. 15 minutter, vend jævnligt. Skru ovnen ned til 100 grader og lad havregrynene riste videre i yderligere 5-10 minutter, rør stadig et par gange. Tag pladen ud og lad havregrynene køle helt af på pladen.

Vend nødder, havregryn, rosiner og gojibær sammen og opbevar granolaen i en lufttæt beholder.

Opskrift & foto: Louisa Lorang

4 thoughts on “Lakridsmysli

  1. Iris

    Hej Louisa,
    kan du fortælle mig om der er forskel på lakridspulver og lakridsrodspulver? I øvrigt en super lækker opskrift der helt sikkert må prøves!
    På forhånd tak!

    Svar
    1. Louisa Forfatter

      Hej Iris.
      Lakridsrodspulver er pulveriseret lakridsrod. Lakridspulver (rålakrids) er dampet, presset og senere granuleret lakridsrodssaft.
      Rålakridspulveret er kraftigere end lakridsrodspulveret. Rålakridspulveret er klart min favorit, men begge dele kan bruges. Som altid er det vigtigt at smage til 🙂
      Kh Louisa

      Svar
  2. Pingback: Sprød lakrids müsli | Happiness in Colours

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Warning: Parameter 2 to wp_hide_post_Public::query_posts_join() expected to be a reference, value given in /var/www/louisalorang.dk/public_html/wp-includes/class-wp-hook.php on line 310