Kikærter & æg i tomat

Ingredienser

1½ dl kikærter (sæt dem i blød natten over)
2 fed hvidløg
1 løg
Olivenolie
300 g spinat
200 g små tomater
2 dl mosede tomater
1 dl vand
Salt og peber
3-4 æg

Opskriften er til 2 som aftensmad og 2-4 som morgenmad.

Inspireret af shakshuka, har jeg lavet denne nemme opskrift! Nyd den som aftensmad eller som en mættende morgenmad.

Vær obs på at du skal sætte kikærter i blød dagen før brug. Du kan bruge dem fra dåse, men det er altså ikke helt det samme 😉

Kom kikærterne i en gryde med usaltet vand og kog dem møre under låg, ca. 45 minutter. Gem gerne kogevandet.
Snit hvidløg i tynde skiver og løg i både.
Sautér begge dele i olivenolie på en stor, varm pande. De skal ikke tage farve.
Kom kikærter ved.
Tilsæt spinat og små tomater og steg kort.
Hæld mosede tomater og vand på og kog op.
Krydr med salt og peber.
Slå 3-4 æg ud i panden og sæt låg på panden. Lad det hele simre til æggene har sat sig.

Servér straks, gerne bare i panden.

2 thoughts on “Kikærter & æg i tomat

  1. Tina

    Du er nævner kikærter fra karton er gode, hvor finder man dem? Og at kikærter fra dåse ikke er optimale ift de “rigtige”?
    Vh Tina

    Svar
    1. Louisa Forfatter

      Undskyld slow. De kan bruges i en hurtig hverdag – enten fra karton eller dåse. Mange supermakeder har dem på karton nu, fordi dåserne er så svære at nedbryde. Alt fra Irma til fakta har kikærter på karton. De er helt ok at bruge 🙂 KH louisa

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Warning: Parameter 2 to wp_hide_post_Public::query_posts_join() expected to be a reference, value given in /var/www/louisalorang.dk/public_html/wp-includes/class-wp-hook.php on line 310