Super nem hverdagsmad. Der i øvrigt passer perfekt til en efterårsferie! Du kan selvfølgelig undelade parma skinken, men jeg synes at den skønne skinke, afrunder risottoen perfekt!
Opskriften er til 2-3 personer.
1 løg
4 fed hvidløg
lidt olivenolie
3 dl risottoris
4 dl hvidvin
8 dl kogende vand
ca. 600 g butternutsquash, eller andet græskar
olivenolie
4-5 kviste timian
1 spsk. smør
100 g tallegio
2 ½ dl revet parmesan
Salt og peber
150 g parmaskinke i tynde skiver
75 g rucola
lidt citronsaft
Svits løg, hvidløg og risotto ris i olie. Tilsæt hvidvin lidt ad gangen. Fortsæt med vand til risene er næsten møre. Skær imens græskarret i tern og rist den i olivenolie med plukket timian, de skal stadig have bid. Både risotto ”basen” og butternutsquash kan klargøres dagen i forvejen og opbevares på køl.
Tilsæt ristet græskar, smør og tallegio til risottoen. Tag gryden af varmen og rør revet parmesan i. Smag til med salt og peber.
Servér straks med skinke og rucola vendt med en smule citron på toppen.
Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Stone Christiansen – Skovdal.dk