profiteroles med vaniljeis og mocca chokoladesauce
Hvis profiteroles med vaniljeis (og mocca chokoladesauce), er på menuen når jeg spiser ude, kan jeg næsten ikke gå hjem uden at have spist det!
Her får du opskriften så du kan lave dem selv. De er perfekte til gæster, fordi du kan lave så meget klar på forhånd.
Sådan laver du profiteroles med vaniljeis og mocca chokoladesauce:
Smelt smør, vand, salt og sukker i en kasserolle. Kom mel i og rør dejen sammen. Når dejen er samlet kom den i en skål og pisk den med en elektrisk mixer. Pisk et æg i ad gangen. Tilsæt lidt ad gangen til dejen er blød og lidt flydende. Pisk den glat og let flydende og fyld den i en sprøjtepose med en tyk tylle. Sprøjt runde små boller ud på størrelse med tykke femkroner. Ca. 16 i alt. Bag dem ved 210 grader i ca. 10-15 minutter. Skru ovnen ned til 190 grader og bag dem i yderligere 10-12 minutter. Måske 15, hvis de ikke bliver for mærke. Tag dem ud og lad dem køle helt på pladen. Chokoladesauce: Kom chokolade og kaffe i en kasserolle og lad chokoladen smelte. Pisk fløde i og lad saucen akkurat komme op og koge. Servering: Fyld is i vandbakkelserne og top dem med chokoladesauce. Servér straks.