Indlæg med Pandekager
Disse små pandekager er sååå gode. Og bare navnet gør mig glad! De smager som en mellemting mellem pandekage og brunsviger. Totalt win!
Jeg serverer med is og topper med dulce de letche, men den kan godt undværes hvis du vil. Pandekagerne er rigeligt søde.
Beregn 2-4 per person. Dej:Bland hvedemel, rismel, sukker og salt sammen i en skål. Opløs gæren i lunet vand (ca. 37 grader). Rør vand og gær i melblandingen og ælt det hele sammen til en glat dej. Tilsæt olie og sæt dejen hævning i ca. 1 time, eller til den er vokset til det dobbelte. Fyld: Hak peanuts og valnødder fint og bland dem sammen. Rør farin med 4 spsk. af de fint hakkede nødder (gem resten til servering). Rør olie i. Hotteok: Del dejen i 16 stykker. Tryk dem runde og rul dem flade og tynde. Fyld en god spiseskefuld sukkerfyld i. Luk dejen sammen om fyldet ved at klemme dem sammen foroven så de ligner en lille dumpling. Vær obs på at fyldet er helt kapselt ind. Steg dem i olie på en varm pande, sæt dem på panden med den flade siden ned og steg dem let gyldne. Vend dem og tryk pandekagen flad med f.eks. en kop. Steg dem gyldne og lækre; ca. 3 minutter på hver side. Lad dem dryppe lidt af på fedtsugende papir. Servering: Servér pandekagerne med skiver af vaniljeis, dulche de letche og hakkede nødder. Se flere opskrifter på pandekager.
Nutella pandekager
Mega snaskede nutella pandekager… De første to er liiidt svære, men så kører det! De er vidunderligt med den flydende chokoballade i midten af den tykke pandekage.
Da de kræver lidt opmærksomhed at lave disse , så vær lige lidt med, hvis du sender ungerne i køkkenet.
Sådan gør du:
Kom 1 tsk. nutella på et stykke madpapir og læg madpapir over. Lav ca. 20 små chokopletter og frys dem i mindst 1 time. PANDEKAGER Bland mel, sukker, vaniljekorn, bagepulver og salt. Pisk æg, smeltet smør og mælk sammen. Pisk melblandingen i æggemassen og pisk til det hele er samlet. Smelt lidt smør på en slip-let pande. Varm panden op og tør smørret af med køkkenrulle. Steg 2-4 små, tykke pandekager på den varme pande. Læg en plade frossen nutella på pandekagen, når den er begyndt at boble. Dæk nutellaen med lidt dej og vend den forsigtigt. Steg den færdig på bagsiden ved medium varme, så pandekagerne ikke brænder. Servér straks varme, choko pandekager. Se flere opskrifter på pandekager.
Blåbærpandekager
Klassiske, skønne blåbærpandekager.
Top med masser af sirup og servér dem til de sødeste du kender.
Sådan gør du:
Bland mel med sukker, vaniljekorn, bagepulver og salt. Pisk æg, smeltet smør og mælk sammen. Pisk melblandingen i æggemassen og pisk til det hele er samlet. Smelt lidt smør på en (non-stick) pande. Varm panden op og tør smørret af med køkkenrulle. Steg 2-4 små, tykke pandekager på den varme pande. Steg ved medium varme, så pandekagerne ikke brænder. Kom 5-6 bær på hver pandekage, når dejen har sat sig en smule i bunden. Lad dem boble let op og sætte sig gyldent i bunden, vend dem og steg dem færdige. Tryk dem evt. lidt flade med en palet. Blåbærrene må gerne briste. Tør evt. panden af med køkkenrulle, hvis der er kommet blåbær på. Ellers steg de næste par runder uden mere smør. Servér pandekagerne med ahornsirup og evt. flere bær. Se flere opskrifter på pandekager.
Pandekager med nougatis
Det er pandekager med nougatis guys! Hallo det er jo noget af det skønneste.
Og hvis du ikke har en ismaskine og bare fryser isen i fryseren, vil den krystalliserer let. Det er stadigvæk en dejlig is – eller nærmere en parfait – men ikke det samme som hvis den er frosset på en ismaskine. Men gør det endelig!
Eller: SKYND dig ned og køb en god nougatis! Og lav de super tynde pandekager til.
Sådan gør du:
NOUGATIS Kom mælk, fløde, 100 g sukker, glykose, vaniljekorn, vaniljestang og salt i en gryde og lad det koge op stille og roligt under omrøring. Sukker og glykose skal være smeltet, men fløden skal ikke koge Pisk æggeblommerne let luftige med de sidste ½ dl sukker. Pisk halvdelen af den varme mælk over i skålen med æggeblommerne. Hæld massen tilbage i gryden og pisk over svag varme. Pisk til massen tykner en smule. Det tager ca. 5 minutter, så hav tålmodighed. Hæld massen over i en kold skål, pisk fortsat. Sæt massen i køleskabet indtil den er helt kold. KNAS Smelt 100 g sukker i en gryde. Hæld det ud på bagepapir på en bageplade og lad det blive stift. Knus karamellen. (tag evt. lidt fra til pynt) Kør ismassen på en ismaskine eller kom den i en form i fryseren. Vend karamelknaset i isen, når den er halvfrossen. Frys isen færdig og servér eller opbevar i fryseren indtil brug. PANDEKAGER Bland vanilje og sukker og pisk begge dele med æg. Tilsæt mælk og smeltet smør og pisk til sidst mel i. Smør en slip-let pande med smør og steg ca. 10 tynde pandekager ved høj varme. SERVERING Servér pandekagerne med nougatis og evt. hindbær og flormelis. Se flere opskrifter på pandekager.
Ricottapandekage
Det her er ricottapandekage er pandekagen for den dovne!
Den er perfekt til weekend morgenmad, som en nem dessert og når du bare vil trylle kage frem.
Den er blød, sød og fuld af vanilje – og så nem at lave, at du kan sætte ret-så-små unger til at lave den.
Sådan gør du:
Varm ovnen til 180 grader. Bland mel, sukker og salt sammen. Pisk sødmælk, citronskal, vanilje og citronsaft sammen og pisk melet i. Pisk til massen er samlet. Pisk ricotta i. Igen til det hele er samlet. Pisk til sidst æggen i et af gangen, til massen er samlet. Kom smør på en stor støbejernspande og sæt den i den varme ovn, til smørret er smeltet og ovnen er varm. Hæl dejen på og top med brombær. Sæt panden tilbage i den varme ovn. Lad den bage i 30-35 minutter, til den har sat sig helt. Servering: Servér pandekagen på den varme pande med et drys flormelis og evt. med sirup til. Se flere opskrifter på pandekager.
Pandekager med citron og birkes
Pandekager med citron og birkes er noget helt særligt. Simpelt, syrligt og skønt.
Faktisk er det her nok mine ALL TIME FAVORIT pandekage opskrift…….
…..så er det sagt!
Sådan gør du:
Bland citronskal, sukker og vanilje og pisk det hele med æg. Tilsæt mælk og smeltet smør og pisk til sidst mel i. Smør en slip-let pande med smør og steg ca. 10 tynde pandekager ved høj varme. Servér dem med masser af frisk citronsaft og sukker på. Se flere opskrifter på pandekager.
Confetti pandekager
I dag står den på confetti pandekager – bare fordi vi alle har brug for lidt ekstra krymmel i disse dage!
Og ja, hvis du ikke orker confetti, så virker opskriften klart også uden!
Sådan gør du:
Bland mel med sukker, vaniljekorn, bagepulver og salt. Pisk æg, smeltet smør og mælk sammen. Pisk melblandingen i æggemassen og pisk til det hele er samlet. Smelt lidt smør på en (non-stick) pande. Varm panden op og tør smørret af med køkkenrulle. Steg 2-4 små, tykke pandekager på den varme pande. Steg ved medium varme, så pandekagerne ikke brænder. Drys krymmel på pandekagen lige inden du vender den.
Vend dem og steg dem færdige på den anden side. Servér pandekagerne med flødeskum og ekstra krymmel. Se flere opskrifter på pandekager.
Pandekager
Jeg elsker helt tynde, fine pandekager. I dag har jeg lavet dem med rismælk, fordi vi har en (lille) gæst der ikke tåler mælk. Men det gør jeg gerne anytime! Du kan sagtens bruge almindelig mælk, men så tilføj evt. lidt mere sukker. Jeg serverer marmelade, sukker og citron til. Selv spiser jeg pandekagerne med citronsaft og et tyndt lag sukker. Det er det skønneste!!!! Opskriften giver 15-20 pandekager 6 dl rismælk
40 g smeltet smør
2 små æg
2 spsk. sukker
1 tsk. stødt kardemomme
4 dl hvedemel
Smør til stegning
TILBEHØR
Sukker
Citron
Marmelade Pisk mælk, smør og æg sammen. Pisk sukker og kardemomme i og tilsidst mel. Pisk så dejen er fri for klumper.
Varm en slip-let pande op og kom en anelse smør på panden og smør det ud med et stykke køkkenrulle, så der kun er en lille smule på panden.
Hæld en smule dej på panden og drej panden, så dejen bliver fordelt i et tyndt lag. Steg pandekagerne gyldne på begge sider.
Server pandekagerne med marmelade eller citron og sukker. Se flere opskrifter på pandekager. Opskrift og foto: Louisa Lorang