4 styk
Denne er en af mine favoritter. Generelt er jeg virkelig glad for at bruge kålblade, i stedet for brød. Det giver en god friskhed og er nemt.
1 dl mayonnaise
2 tsk. chili, gerne sriracha
Pølser:
4 tykke pølser, f.eks. kålpølser
lidt kokosolie
1-2 tsk. five-spice
2 spsk. BBQ-sauce
2 spsk. limesaft
Desuden:
4 flotte kålblade, gerne spidskål
2 gulerødder, i julienne
10 cm daikon, i julienne
hoisinsauce
plukket koriander og mynte
rød chili, i tynde skiver
Rør mayonnaise og chilisauce sammen.
Flæk pølserne, uden at skære helt igennem. Steg dem i kokosolie på en varm pande med five-spice, BBQ-sauce og lidt lime, til de er gyldne og snaskede.
Anret kålblade med pølser i. Top med mayonnaise, gulerod og daikon og hoisin.
Pynt til sidst med en gavmild håndfuld urter og frisk chili.
TIP: Find hoisinsauce i dit supermarked eller hos din asiatiske købmand.
Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Maria Warnke Nørregaard
Find flere af mine opskrifter i ALT for damerne og på Lorangmini.dk
Super lækkert ser det ud, og helt enig: hvorfor skal en hotdog kun være ‘den kedelige’ og kendte nede fra pølsevognen?
Nye ideer er med til at skabe fornyelse på vore spiseborde, så meget værdsat 🙂
Åh elsker nok alle hotdogs! Er vild med fivespice – TAK fordi du spiser med 🙂 Kh L