nem og klassisk vaniljeis med solbær swirl

Nem og klassisk vaniljeis med solbær swirl 

Ingredienser

Iscreme:

½ liter sødmælk

½ liter piskefløde

100 g sukker

100 g glykose (fås i specialvarer og hobbybutikker)

1 stang vanilje

1 nip salt

6 æggeblommer

50 g sukker

Solbærsirup:

300 g solbær

200 g sukker

 

 

 

ca. 6 personer

Kom igang:

Kom mælk, fløde, sukker, glykose, vaniljekorn, vaniljestang og salt i en gryde og lad det koge op stille og roligt under omrøring. Sukker og glykose skal være smeltet.

Pisk æggeblommerne let luftige med 50 g sukker.

Pisk halvdelen af den varme mælk over i skålen med æggeblommerne. Hæld massen tilbage i gryden og pisk over svag varme. Pisk til massen tykner en smule. Det tager ca. 5 minutter, så hav tålmodighed.

Hæld massen over i en kold skål, pisk fortsat.

Sæt massen i køleskabet indtil den er helt kold.

Kør ismassen på en ismaskine eller kom den i en form i fryseren.

Vend solbær i isen, når den er halvfrossen, eller lige når den kommer ud af ismaskinen, så du kan lave fine swirls (brug gerne et træspyd). Frys isen færdig og servér eller opbevar i fryseren indtil brug.

Solbærsirup:

Kom solbær og sukker i en kasserolle og lad det simre sammen til sukkeret er smeltet. Lad det simre i yderligere 3-4 minutter. Sigt hvis du vil, jeg beholder bærrene i. Du kan også sigte ca. halvdelen af bærrene fra hvis du vil.

Køl siruppen inden du kommer den i isen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *