Rens muslingerne grundigt. Skrub dem og fjerne det skæg der sidder på siden. Så undgår du sand i din ret. Men vigtigst af alt! Husk at kassere åbne muslinger der ikke lukker sig, når du banker dem mod bordet, og muslinger der ikke har åbnet sig under tilberedning.
En italiener vil korse sig, når jeg smider parmesan på en pastaret med muslinger. Jeg gør det alligevel, fordi det smager godt! Undlad, hvis du er mere sydlandsk anlagt end jeg!
Pasta:
250 g god pasta, gerne bigoli
salt (mere end du tror!)
1 kg vongele, hjertemuslinger (eller andre muslinger!)
2 fed hvidløg
½ dl vand
½ dl vin
1 spsk. fint hakket, bredbladet persille
olivenolie
½-1 tsk chiliflager
evt. fint revet parmesan
Sæt vand over til pasta i en stor gryde.
Salat:
Pasta:
Salt vandet gavmildt! Kog pastaen al dente i kogende, saltet vand (se pakken, for cirka kogetid).
Rens muslingerne i koldt vand. Åbne muslinger der ikke lukker sig, når du banker dem let mod bordet, skal kasseres.
Skær hvidløg i tynde skiver.
Steg muslinger og hvidløg i olivenolie på en stor, varm, dyb pande i 1 minut. Kom vand og vin på. Skru helt op og damp i 1-2 minutter under låg. Tag låget af. Kog fortsat. Tilsæt persille, chiliflager, olivenolie, afdryppet pasta og evt. parmesan. Krydr med salt og peber. Servér straks.
Opskrift & Styling: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann