Lemoncurd

Dette er verdens nemmeste lemoncurd. Og selvom jeg laver den med lidt spring-over-hvor-gærdet-er-lavest-løsninger, lover jeg at den smager fantastisk!

Brug den på knækbrød, skorper, bisquits, i kager eller rør dn i mascarpone og brug den som den mest fantastiske kagecreme.

Opskriften giver 3 små glas

 

 

3 økologiske citroner, ca. 700 g

ca. 700 g sukker

75 g smør

4 pasteruriserede æggeblommer

Skur citronerne og vej dem. Vej ligeså meget mængde sukker af, som citronerne vejer.

Kog citronerne under låg i ca. 1 1/2 time, eller til de er helt møre. Tjek hele tiden at de er dækket af vand.

Kom de varme citroner i en blender sammen med sukkeret og blend, til massen er glat og sukkeret er opløst. Tilsæt smør og tilsidst æggeblomme.

Fyld lemoncurden på skoldede glas og sæt den i køleskabet.

Holdbarhed mindst 1 mdr.

 

Opskrift & foto: Louisa Lorang

20 thoughts on “Lemoncurd

    1. Louisa Lorang Forfatter

      Jeg synes den er super god. Den er lidt mere bitter (ikke vildt bitter, men en anelse) og så er den selvfølgelig lidt “tungere”. Men fab 😉

      Svar
  1. Katrine Thorup

    Hej Louisa

    Jeg var til dit kursus på Tangkrogen i Aarhus om hverdagsmad og venter i spænding på din kogebog som e-bog. Det var et super godt og inspirerende kursus, så glæder mig til at komme igang!

    Ved du hvornår vi får den tilsendt??

    mvh Katrine

    Svar
    1. Louisa Lorang Forfatter

      Lige nu arbejder de ever-skønne Hofdamer på at lave bogen liiiidt sejere end mine andre E-bøger. De er færdige i løbet af efteråret, og jeg lover I får den liiiiige så snart den rammer mig 🙂
      Kh L

      Svar
  2. Josefine

    Jeg har altid tænkt over om der mon findes en opskrift på lemoncurd, så 1000 tak for at du lagde en opskrift ud på lemoncurd. Det smager bare så godt det man køber, så det smager sikkert også vildt godt når man selv laver det 🙂

    Svar
  3. Helle Vibeke Hansen

    Hej Louisa.
    Det må prøves. Dog undrer jeg mig over sukkermængden – mere end dobbelt op i forhold til andre opskrifter. Skrivefejl?
    Mvh. Helle Hansen

    Svar
    1. Louisa Lorang Forfatter

      Hej Helle Vibeke. Sukkermængden er rigtig. Forholdet er 1:1. I denne opskrift bruger jeg hele citronen. Til en klassisk lemoncurd bruger man det yderste skal + saften, så hvis du vejer efter, er forholdet nok også tæt på 1:1 der?!
      Denne opskrift er ikke klassisk, men super god, nem og effektiv 🙂
      Håber du tør prøve.

      Kh L

      Svar
    1. Louisa Lorang Forfatter

      Sukkerindholdet er ret højt, så holdbarheden er naturligt lang. Hvis du vil være på den sikre side, kan du komme atamon i det kogende vand du skolder dina glas med 🙂 Kh L

      Svar
  4. Nana

    Fedt fedt fedt!! Jeg elsker lemon curd og det her er da en nem og lækker en. Kom snart med en lækker og nem(!!!) opskrift på clotted cream 🙂

    Svar
    1. Louisa Lorang Forfatter

      Sandt! Det bør man have. Det har jeg aldrig kastet mig over, men jeg skal nok råbe højt, hvis den kommer på listen 🙂 Kh L

      Svar
  5. Pingback: Lemoncurd « Marias Madplan

  6. Mila Blarke

    Hej Louisa,
    Min Lemoncurd blev ret bitter. Jeg forsøgte mig med et par skefulde honning, men det hjalp lissom ikke. Har du et godt råd til næste gang?

    Kh Mila

    Svar
    1. louisalorang Forfatter

      Måske er den ikke kogt nok. Læg låg på. Sørg for at der hele tiden er nok vand og vend citronerne. Kog dem evt. længere. De skal være helt møre og bløde, så de næsten falder fra hinanden når du tager dem op.
      Denne version er mere bitter end den klassiske, men den er ikke uspiselig bitter (selvfølgelig). prøv at vende den med flødeskum, så er den sikkert dejlig som citronskum ?
      Kh Louisa

      Svar
  7. Hanne Bodenhoff

    Jeg lavede den i går, men under mig over lidt, for mine 3citroner vejede kun 400 g, og hvad med kernerne dem kunne man jo se bagefter som små sorte korn i cremen

    Svar
    1. louisalorang Forfatter

      Det vigtige er at du bruger samme vægt i sukker, som dine citroner vejer.
      Jeg havde ikke så mange kerner i mine. Dem jeg støder på sorterer jeg fra de andre bliver blendet med, men har dog ikke haft sorte pletter… 🙁
      Kh Louisa

      Svar
    1. Louisa Forfatter

      Jeg har ikke prøvet det, men umiddelbart vil jeg sige, at du kan røre agavesirup i? Krydser fingre!
      Ellers brug curden vendt i flødeskum med flormelis og top hele balladen på en sprød marengsbund 🙂
      Kh L

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Warning: Parameter 2 to wp_hide_post_Public::query_posts_join() expected to be a reference, value given in /var/www/louisalorang.dk/public_html/wp-includes/class-wp-hook.php on line 310