Denne opskrift er fra Spisetid. Småkagerne er nogle af vores absolut favoritter! (OS = mig og mine 2 unger).
Hold øje med dine cookies. De har klart bedst af at få en lille smule for lidt, så de er bløde og seje når de skal spises.
Opskriften giver 16 cookies
100 g blødt smør
1 dl sukker
1 dl mørk muscovadosukker
1 stort æg
2½ dl mel
1 dl havregryn
½ tsk. bagepulver
1 knsp. salt
1 dl rosiner
Pisk smør, sukker og muscovardosukker sammen. Tilsæt æg. Bland mel, havregryn, bagepulver, salt og rosiner sammen og tilsæt det til massen.
Tril dejen til 16 kugler og læg dem på bagepapir på 2 bageplader. Tryk dem lidt flade. Bag småkagerne ved 180 grader i ca. 15 minutter. Afkøl helt på rist.
Kagerne kan opbevares i kagedåse et par dage, men er bedst de første to dage.
Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Stine Christiansen (fra Spisetid)
Skal bage disse i morgen 🙂 Har dog lige et spørgsmål, bages de mon ved varmluft, eller? Må forsøge mig med ½ Muscovado og ½ Farin, da jeg ikke har så meget tilbage.
Knus til skønne dig!
ja og ja. Hold øje med dem…de må hellere være lidt underbagt, end at få for meget 🙂
Køs L
1000 tak! de er netop færdigbagt og smager som englene synger 🙂 Dejen (den ubagte) smager af det lækre, der er i en Ben&Jerry CookieDough-is 😉
Jeg spiser også altid dejen !!!