Super nemme limepies

Måske skal du have gæster? eller planlægger en picnic?

Disse super nemme limepies kan laves i god tid og pakkes i madkurven, eller serveres hjemme.

Sæt dine unger til at lave dem, hvis de vil!

Jeg bruger kondenseret mælk. Det kan du finde på dåse i velassorterede supermarkeder og hos seje grønthandlere.

Brug de tykke sylteglas, f.eks. fra Weck. De kan tåle ovn, og er lige til at sætte låg på, så de kan komme med på tur – hvis det er det du ska!

Top med flødeskum lige inden afgang eller servering.

Opskriften er lavet til magasinet Vores Børn. Følg dem her og find inspiration til alt fra putterutiner, mad og gear!

Find endnu mere mad i mit gratis online magasin; Lorang&Co lige HER!

 

Opskrift & Styling: Louisa Lorang

Foto: Maria Warnke Nørregaard

Bund:

Kom kiks i en frysepose og knus dem ved at rulle dem med en kagerulle. Bland krummerne med sukker og smør og fordel dem i glassene. Tryk dem let sammen.

Fyld:

Bland kondenseret mælk med limeskal, limejuice, yuzo og æg. Pisk det hele sammen og fordel det i glassene. Bag det hele i en 175 grader varm ovn i ca. 15 minutter. Lad dem køle lidt.

Dæk desserterne til og sæt dem i køleskab, gerne natten over.

Pynt dem med flødeskum og lime og sæt låg på dem, lige inden du pakker din madkurv eller serverer.

TIP:
Yuzu er en asiatisk citrusfrugt der smager sååå skønt og parfumeret. Du kan finde yuzujuice på flaske i asiatiske supermarkeder. Men har du det ikke, så undlad og spæd med lidt ekstra lime, hvis behov.

Ingredienser

Bund:

100 g digestive

1 spsk. sukker

30 g smeltet smør

Fyld:

1 dåse kondenseret mælk (ca. 400 g)

2 tsk. fint revet øko limeskal

1 dl limesaft

evt. 2 spsk. yuzu

3 æg

Desuden:

Flødeskum

Limeskiver til pynt

4 ovnfaste glas med låg

 

Er du stadig sulten?

2 reaktioner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *