Super nem pizza med mascarpone. Må sige det igen: Mascarpone er bare så skønt!
Dejen kan laves dagen i forvejen og koldthæve i køleskabet.
Opskriften giver 2 pizzaer – nok til 2
25 g gær
1½ dl lunet vand (ca. 37°)
1 tsk. salt
½ tsk. sukker
2 spsk. olivenolie
100 g durumhvede
ca. 125 g hvedemel
mel til udrulning
ENDVIDERE:
3 spsk. olivenolie
1 fed hvidløg, presset
1 bagekartoffel i ultra tynde skiver
50 g babyspinat
150 g mascarpone
salt
revet parmesan
Rør gæren i det lune vand, og tilsæt salt, sukker, olie, durum og hvedemel. Ælt dejen smidig, og lad den hæve ved stuetemperatur i ca. 30 minutter.?Del dejen i to, og rul den ud til to pizzabunde på hver sit stykke bagepapir. Forvarm ovnen til 220° eller så varmt som muligt. Varm to bageplader op i ovnen. ?Rør olivenolie og hvidløg sammen, og pensl bundene med olien. Fordel kartoffelskiver, spinat og mascarpone.
Krydr med salt og bag pizzaerne én ad gangen, på varme bageplader i den varme ovn i 8-12 minutter afhængigt af ovnen, eller til de er gyldne og sprøde. Servér straks toppet med revet parmesan.
Opskrift & foto: Louisa Lorang
Har ofte tænkt at jeg burde prøve det der med ‘kartofler på pizza’, og din opskrift var jo blot endnu et skub på vejen. I morgen aften står den på denne opskrift, så tusind tak 🙂
Knus, og god aften
http://smilanne.blogspot.com – blog om træning, motivation og sundhed
Håber at du bliver glad. Der ligger en endnu mere klassisk udgave af kartoffelpizza her:
Kh L