Fladbrød med sød kartoffel hummus

Så handler det igen om madpakker. Husk nu, at du kan følge med i Go morgen Danmark i august – hvor det handler om sund madpakker og ny inspiration.

 

Jeg er vild med hummus. Både klassisk, men også at komme ekstra grønt i.

Rødbede, søde kartofler, grillet peberfrugt virker alt sammen godt! Smagen bliver mildere og konsistensen blødere, og så er det jo en bombe af sundhed.

Brug hummus som pålæg, f.eks. som her i en wrap. Eller brug det som dip, til at dyppe sprøde grøntsager i.

 

Du bør pakke yoghurtdressingen on the side! Den kan også undlades, for en endnu nemmere version.

Opskriften her giver hummus nok til mindst 2 wraps.

 

 

Hummus:

150 g kogte søde kartofler (uden skind)

240 g kogte kikærter (dåse er ok)

½ fed hvidløg

¼ dl koldt vand

2-3 spsk. olivenolie

saft af ½-1 citron

2-3 tsk. knust spidskommen

salt

Yoghurtdressing:

1 dl letmælksyoghurt

½ tsk. knust spidskommen

1 tsk. fint hakket mynte

salt

Fladbrød:

½ agurk

¼ spidskål

evt. lidt plukket mynte og koriander

2 store fladbrød

 

 

Hummus:

Blend søde kartofler og kikærter med hvidløg, vand, olivenolie, citron og spidskommen. Smag til med salt.

Yoghurtdip:

Rør yoghurt med spidskommen og mynte og smag til med salt.

Fladbrød:

Snit agurken i stave og snit kålen fint.

Smør hummus på bløde fladbrød. Top med grønt og rul brødene sammen. Pak dem i madpapir og pak yoghurtdip ved siden af.

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Chris Tonnesen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *