Disse pandekager er tykke, bløde og smager skønt af citron. De små birkers giver et dejligt knas.
Jeg bruger dem gerne i weekenden. Du kan endda lave dejen dagen i forvejen, så er det ekstra nemt. Spæd evt. med lidt koldt vand, hvis den har trukket sig for tyk i løbet af natten.
Opskriften giver 12-14 styk
2 æg
3 dl vand
200 g boghvedemel
1 spsk blå birkes
1 tsk fint revet citronskal
2 bananer
kokosflager
ahornsirp eller agavesirup
Pandekager
Pisk æg og 3 dl vand sammen.
Bland boghvedemel og et nip salt i æggeblandingen. Tilsæt evt. mere vand (konsistensen skal være lidt tykkere end almindelig pandekagedej).
Kom små dejklatter (2-3 ad gangen) på en pande, gerne en slip let-pande, med lidt olie eller smør og steg de små pandekager gyldne. De skal have et par minutter på hver side.
Topping:
Skær bananerne i skiver. Top med banan, kokosflager og gerne lidt sirup, f.eks. ahorn eller agavesirup.
Servér straks.
Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Opskriften er udviklet for ALT for damerne