Torsk med nøddecrunch

Du kan igen spise torsk fra danske farvande med et MSC mærke.

Læs mere om den danske torsk i denne artikel.

 

Husk også at du godt kan bruge andre torskefisk – f.eks. lange, kuller eller lyssej.

 

Du kan bruge de nødder du vil. Her har jeg brugt mandler, pistacier og cashews.

 

Opskriften her er til 2-3 personer. Bruger du retten som hovedret, servér da gerne grove ris til. Og spæd evt. salsaen med snitte kål.

 

600 g torsk,

salt

Panering:

1 dl mandelmel

2 æg, piskede

150 g fint hakkede nødder

olie til stegning, f.eks. kokosolie (eller olivenolie og smør!)

Salsa:

1 stor mango

1 agurk

saft af 1-2 lime

1 tsk flydende honning

1 grøn chili, fint hakket

½ bundt forårsløg, i tynde skiver

lidt fiskesauce

2 håndfulde koriander

 

Skær fisken i portionsstykker. Tjek at den er fri for ben og skind. Krydr den med salt.

Vend den i mandelmel, pisket æg og til sidst fint hakkede nødder.

Steg den i olie på en stor, varm pande ved middel varme, så den ikke brænder.

Steg den i ca. 4 minutter på hver side, eller til den er gennemtilberedt. Krydr med salt.

Salsa:

Skæl imens mangoen og skær kødet i skiver. Snit agurken i skrå, halve skiver og vend begge dele med limesaft, honning, chili, forårsløg og lidt fiskesauce. Vend koriander i lige inden servering.

Servér fisken med mangosalsa.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Find mine opskrifter hver uge i ALT for Damerne 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *