Så bliver det bare ikke mere simpelt!
Servér en kæmpe tomatsalat til – så bliver du glad.
Opskriften er til 2 personer.
150 g pancetta, i tynde skiver
olivenolie
3 fed hvidløg i tynde skiver
200 g frisk pasta – din egen hvis du er sej!
1 håndfuld oregano
50 g revet parmesan
masser af sort peber
Rist panchettaen i lidt olivenolie på en varm pande. Tag den op og sæt den til side. Rist hvidløget i fedtet fra panchettaen.Kog imens pastaen i kogende, saltet vand i et par minutter, til den er al dente. Dræn vandet fra, men gem lidt, og vend pastaen med hvidløget på den varme pande. Knus den sprøde pancetta over, og vend det hele sammen. Krydr med en smule salt og rigeligt sort peber, og vend til sidst oregano og revet parmesan i.
Servér straks med tomatsalat til.
Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann