Melon og grapefrugt margarita

Der er vist ingen tvivl om, at jeg er fan af margaritas. Denne er totalt skøn! Fuld af sommer og ballade.

Du laver en saltkant ved at dyppe glassets kant i lidt limejuice og derefter i fint salt. Det bidrager til drinken at drikke igennem saltkanten.

Opskriften er til 4.

 

½ vandmelon, ca. 800 g

saft af 3 pink grapefrugter

5 cl cointreau

1 dl tequila

1-2 spsk. agavesirup

lidt limesaft

isterninger

melonstykker til pynt

evt. fint salt til kanten af glasset

 

Skær skrællen af melonen. Blend melonkødet i en blender. Pres saften af 3 grapefrugter og sigt både melon- og grapefrugtsaft, så kerner og ”grums” kommer fra.

Bland saften med cointreau og tequila og smag til med agavesirup og limesaft, hvis nødvendigt.

Servér med isterninger og melon og evt. i glas med saltkant.

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Chris Tonnesen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *