Kimchipandekager er skønne og let krydrede.
Du kan lave din egen kimchi (se opskriften her), eller køb en færdig.
Orker du ingen af delene, så forsøg med lidt hakket kinakål, lime og chili. Ikke det samme, men stadig dejlig!
Brug dem som snack, gerne som et del af et større måltid.
Ingredienser
3 ½ dl hvedemel
1 tsk. salt
1 lille æg
3 dl iskoldt vand
200 g kimchi
2 spsk. hakket forårsløg
50 g isterninger
evt. chilipulver
olie til stegning
Dip:
1 spsk. rørsukker
½ dl soja
½ dl vand
¼ dl risvineddike
1-2 tsk. ristede sesamfrø
Topping:
Lidt snittet forårsløg, chili og koriander
20 styk
Bland mel og salt sammen.
Pisk æg med vand og pisk melet i. Kom kimchee og forårsløg i og pisk isterningerne i. Kom evt. chili i, hvis du vil have pandekagerne stærke.
Lad dejen trække i 15 minutter. Pisk og steg ca. 20 pandekager i rigeligt olie på en varm pande. De skal stege til de er gyldne og gennemstegte.
Dip:
Rør sukker, soja, vand og eddike sammen. Kom sesam i og servér straks pandekage toppet med forårsløg, og evt. chili og koriander og med dip til.