Et enkelt brød der kan lynhæve ved stuetemperatur, eller koldhæve natten over i køleskab.
Se hvordan du laver madbrødet HER – og få desuden tips til lækre madpakker.
25 g gær
7 dl lunet vand (ca. 37 grader)
2 tsk. groft salt
65 g flydende honning
1 dl olivenolie
100 g byggryn eller havregryn
ca. 300 g fuldkornshvedemel
300 g fint hvedemel
Opløs gæren i lunet vand. Tilsæt salt, honning og olivenolie. Tilsæt gryn og mel. Tilsæt melet lidt ad gangen, du skal måske bruge lidt mere eller lidt mindre. Dejen skal have konsistens som tyk havregrød. Rør et par minutter, evt. på maskine, og lad dejen hæve i 30 minutter, ved stuetemperatur.
Hæld dejen i en bradepande (ca. 30 x 40 cm), foret med bagepapir. Lad den hæve i yderligere 30 minutter. Prik lidt i dejen med en våd finger og top den med salt og f.eks. sesam (hvis til sandwichboller), squash, løg, gedeost, feta, peberfrugt, basilikum, rosmarin eller lige det du elsker.
Bag brødet ved 200 grader, varmluft i ca. 45 minutter, eller til det er gennembagt.
Lad det køle af i formen. Skær foccaciaen til sandwichboller eller i grove stykker til at spise som den er.
Opskrift: Louisa Lorang
Et rigtig godt brød som er nemt at lave. Jeg bruger brødet til mange ting – madpakker, aftensmad mm.
Skønt at høre 🙂
Kh L
Hej Louisa
Er det rigtigt at dit foccacia brød skal bages på 200 grader VARMLUFT i ca. 45 min? Jeg har bagt det flere gange , men synes det hurtigt får en hård skorpe og er lidt klægt indeni. Hvad gør jeg forkert?
Hilsen Mette
Der er stor foreskel på hvordan ovne bager – Sæt gerne temperaturen ned og bag den lidt længere, hvis det passer. Den høje temperatur passer min (gamle) ovn. Håber det lykkes. Kh Louisa
Hej Louisa,
Kan man evt. erstatte honning med mørk eller lys sirup?
Hvis ja, hvad er så bedst, lys eller mørk og vil det være samme mængde (65 g.)?
Mvh Thea
Det tror jeg – Mener du agavesirup? Kh L