Græskar i rød karry

Ingredienser

1 butternut squash
2 fed hvidløg
lidt olivenolie
2 spsk rød karry pasta (eller efter smag)
1 spsk revet ingefær
2 dl kokosmælk
3 dl grøntsagsbouillon
saft af 1 lime
salt
et nip sukker
1 rødløg
1 bundt forårsløg
2 håndfulde koriander
2 spsk. ristede sesamfrø

Tilbehør:
kogte, grove ris

Opskriften er til 2 personer

Tjek din røde karry om den er vegetarisk (altså hvis du er vegetar eller veganer). Dem fra supermarkederne er oftest både vegetariske og mildere, end dem fra thaisupermarkederne, der også ofte indeholder tørrede rejer eller rejepasta. Husk karryen kan være mild eller virkelig stærk. Så smag til!

Flæk græskar og skrab kernerne ud med en ske. Skær skrællen af og kassér den.

Skær græskarret i tern og snit hvidløg i tynde skiver.

Sautér græskar i olie i en varm gryde eller wok. Den skal ikke tage farve, men må gerne få 5-10 minutter, så den næsten er mør.

Kom hvidløg, rød karry, ingefær og kokosmælk på.

Kog op og kom bouillon på.

Smag til med limesaft salt og sukker.

Lad retten simre i 5-6 minutter.

Skær løget i både og kom det i saucen og lad det dampe med under låg i 1-2 minutter. Smag til igen.

Snit forårsløg og koriander. Vend forårsløgene i retten og tag gryden af varmen.
Rist sesamfrø på en tør, varm pande, i 1-2 minutter.

Servér din græskar i karry toppet med koriander, sesam og med grove ris til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *