For 2 år siden rejste jeg rundt i Texas, med min dengang liiidt mindre familie. Det var nok den fedeste tur, vi nogensinde har været på! (Det kom der i øvrigt MIT COWGIRL KØKKEN ud af)
Lige nu kan du købe bogen for en flad 100 kr. Seddel. Brug kuponkoden taco – når du bestiller i min lille shop.
Et af stederne vi spiste (der var MANGE), var i en lille by, ved den Mexicanske Golf, hvor vi nød en crawfishboil en aften.
Retten var super stærk, og ungerne pev, men alligevel, var de fascinerede af, at banke krabbeklør med en hammer, maden der ligger i en bunke på bordet, varmen, stemningen, hagesmækkerne (dem har man på!) og hele balladen. Og det var jeg også! Er vild med at spise med fingrene, snaske og drikke kolde øl af flasken.
Her i en easy version, dune krabbeklør (tilføj dem, hvis du vil!).
Opskriften er til 3-4 personer.
KRYDDERMIX
3 laurbærblade
1 spsk. hel sort peber
2 tsk. korianderfrø
1 tsk. knust allehånde
1 spsk. tørret oregano
1 spsk. chiliflager
1 spsk. paprika
1 tsk. cayennepeber
2 spsk. salt
BOIL
6 fed hvidløg
1 løg
1 citron
3-4 stilke bladselleri
2 liter vand
3 majskolber
700 g små kartofler
300 g stærk pølse, f.eks. chorizo
1 kg krebs, rensede
SPICE
1 spsk. sød paprika
½ tsk. cayennepeber
½ tsk. sukker
2-3 tsk. salt
TILBEHØR
citronbåde
hotsauce
Sæt en stor gryde med 2 liter vand over. Kom alle krydderierne i kogende vand. Knus hvidløg og skær citroner og løg i halve. Snit bladsellerien i grove stykker.
Kom det hele i det kogende vand. Sæt låg på og lad vandet koge i 20-30 minutter.
Pil bladene af majsene og kassér dem. Skær majsene i 3-4 stykker hver. Skær pølserne i skiver.
Tag krydderierne op af vandet med en sigte. Det behøver ikke være så nøje.
Kom kartofler i det kogende vand og skru en smule ned, så de simre stille og roligt i 5-7 minutter. Tilsæt majs og pølse og lad det simre i yderligere 4-5 minutter. Kom krebs i og lad dem dampe med i 2-4 minutter. (1 minut, hvis du bruger kogte krebs). Sluk for gryden og lad det hele trække i 8-10 minutter.
Kassér løg, bladselleri og evt. citroner.
Bland paprika, cayenne, sukker og salt.
Tag alt op med en stor hulske eller en si og smid det på et stykke papir.
Servér med et drys spice, nye citroner, hotsauce.
Servietter og gerne øl, er et must!
Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Jeg drømmer stadig om lige at få sendt sådan omgang, tak 🙂 Nøj det ser godt ud!