Sardiner er fulde af omega-3, de er billige og de smager fantastisk! Og så er de allerede færdige, hvis du vel at mærke vælger en dåse, som jeg gør her.
Giv kålen en smule ekstra kærlighed og du har det skønneste måltid på næsten ingen tid.
1 spidskål
olivenolie og smør
50 g hasselnødder
1 citron
1-2 spsk smør
2 dåser sardiner
Skær kålen i kvarte og steg den på skærefladerne i lidt olivenolie og smør. Steg den ca. 10 minutter i alt, eller til den er gylden og mør.
Rist hasselnødder på en tør, varm pande i 4-5 minutter, til de er gyldne. Hak dem groft.
Halvér citronen og rist den på en varm grill- eller almindelig pande med skærefladen nedad i 2-4 minutter.
Brun smørret i en lille kasserolle, til de dufter og er let brunet.
Åben en dåse med sardiner. Anret kål med lidt smør, nødder og servér straks sammen med sardiner og lun citronsaft.
Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann