Top-syndige, sprøde kartofler. Spis dem som snack, som forret eller som et del af et stort måltid med masser af småretter.
Den hjemmelavede chilisauce kan holde sig i et par uger i køleskabet. Lav gerne ekstra og brug den til forårsruller, risretter, nudelsalater eller i en burger måske?
Opskriften er til 2 personer som snack eller forret.
CHILISAUCE:
1 rød chili, hakket
1 dl sukker
1 dl risvineddike
SPRØDE KARTOFLER:
2-3 søde kartofler
1 æg, pisket
2-3 dl rasp, helst panko
olie til stegning
plukket koriander
lidt salat
kom chili, sukker og eddike i en kasserolle og lad det lige koge op, til sukkeret er smeltet. Køl det dippen helt af.
Skræl kartoflerne og skær dem i skiver. Vend dem i æg og rasp og steg dem ved svag varme i olie på en varm pande, til de er gyldne og gennemtilberedte. Det tager et par minutter eller 4 i alt.
Servér kartoflerne varme med salat og sød chilisauce.
Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Line Falck