Snitzel med ærter og ansjoser

Jeg må indrømme at en veltillavet, paneret snitzel er noget jeg synes virkelig godt om! Men denne lettere sommerversion, er bestemt også en favorit. Nyd det sure fra citronen og de salte ansjoser og selvfølgelig den sprøde ærtesalat!

 

Ærteskud er ærteplanter, der endnu ikke har dannet bælge. De smager smuk og sart af ærter og er skønne i salater og på nærmest alt! Kan du ikke bruge dem passer brøndkarse, mynte, hjertesalat eller bare flere friske ærter godt til salaten.

Opskriften her er til 4 personer

2 citroner

Vinaigrette:

3 spsk hvidvinseddike

5 spsk god olivenolie

1 lille fed hvidløg

2 fint hakkede ansjoser

1 spsk fint hakkede skalotteløg

Snitzler:

4 kalvesnitzler á ca. 150 g

olivenolie

salt og peber

Salat:

100 g sukkerærter

2 håndfulde ærteskud

3-4 dl friskbælgede ærter

Tilbehør:

Nye kartofler

 

Halvér citronerne og grill dem med skærefladen nedad på en varm grill eller grillpande. De skal tage flot med farve og kun grilles på skærefladen.

Vinaigrette:

Rør eddike og olivenolie sammen. Hak hvidløg og ansjoser og rør det i dressingen sammen med skalotteløg.

Snitzler:

Pensl kødet med en smule olivenolie. Steg snitzlerne på den varme grillpande eller grill. De skal have ganske kort tid. Krydr dem med salt og peber.

Salat:

Snit sukkerærterne på skrå og vend dem med ærteskud, bælgede ærter og vinaigrette lige inden servering.

Servering:

Servér snitzler med nye kartofler, ærtesalat og grillet citron.

 

Opskrift & Styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Find flere opskrifter hver uge i Alt for Damerne

2 thoughts on “Snitzel med ærter og ansjoser

  1. Lisa

    Det ser virkelig lækkert ud. Altid godt med inspiration til aftensmaden, det kan nemt blive trivielt og det samme man står og kokkerere hver dag.. Gad vide om den kan grilles ordentligt på en Morsø Forno?

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Warning: Parameter 2 to wp_hide_post_Public::query_posts_join() expected to be a reference, value given in /var/www/louisalorang.dk/public_html/wp-includes/class-wp-hook.php on line 310