Det er desværre ikke så almindeligt at vi spiser nyrer i Danmark. Men come on. Prøv det! Her i en elskelig, flødeversion, hvor de fleste kan begynde.
Nok til 4-6 personer
2-3 kalvenyrer, ca. 1-1,3 kg
1 stort løg, hakket
2 fed hvidløg, hakkede
olivenolie
3 spsk. mel
1 spsk. dijonsennep
1 ½ spsk. grov sennep
3 dl piskefløde
3 dl sødmælk
salt
TILBEHØR
ristede kartofler
salat
Fjern fedtet fra nyrerene. Det er okay hvis der sidder lidt tilbage. Skær nyrerene i skiver, ½-1 cm og læg dem i koldt vand i køleskabet imens du tilbereder saucen.
Sautér løg og hvidløg i en lidt olivenolie i en stor, varm gryde. Kom mel på og rør rundt. Kom 2 slags sennep på og derefter fløde og mælk i. Lad saucen koge op i 10 minutters tid og smag til med salt. Justér evt. med lidt mælk, hvis den bliver for tyk.
Dup nyrerne tørre på køkkenrulle og brun dem i lidt olie på en stor, varm pande. de skal bare have 2-3 minutter på hver side. Krydr dem med salt.
Kom nyrerene i saucen og lad det hele koge op.
Servér straks nyregryden med ristede kartofler og en frisk, gerne bitter salat.
TIP: vælg en bitter salat som tilbehør til denne ret. F.eks. en frisée eller radichio. Det giver et godt modspil til både indmad og fløde.