Mormormad eller farmormad

Jeg er vild med mormormad.

Engang spurgte en seer, der have set mig lave mormormad på TV, om hvorfor jeg dog altid kaldte det mormormad og aldrig farmormad! Ikke i orden mente hun.

Well, jeg har aldrig kendt min farmor. Jeg ander ikke noget om hendes mad, der dog sikkert var glimrenede. Jeg aner ikke noget om nogens farmors mad. Kun om mormors mad! Så naturligvis er det det det hedder.

Jeg er opvokset på Østerbro i 80érne. Der stod den på biodynamik og fuldkorn, hos min ret så moderne mor, der mente at det måtte være vejen frem.

Når mine veninder åd fritter og kylletter, fik jeg selleribøf og kikærtesalat.

Men hos min mormor, dér stod den på hakkebøffer med brun sovs, stegt flæsk, brændende kærlighed, mørbradgryder med perleløg og pølser og altid – dessert!

Jeg har siden måtte bøje mig for både biodynamik og kikærtesalater – og heldigvis er der i mit køkken plads til det hele.

Men mormormad har altid en særlig plads i mit hjerte. Sådan er det bare.

Find nogle af favoritterne her.

PS. Min mormor hedder Stella og er den sejeste dame i byen! Hun er 92 og stadig kæmpe madfan (også af kikærtesalater!).

 

Tekst: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Sweater fra culture.dk

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *