Mocca creme brulée

Ingredienser

1/2  liter piskefløde
1 dl stærk kaffe
6 æggeblommer
175 g sukker
150 g mørk chokolade, hakket
Desuden:
rørsukker

5-6 styk
Sådan gør du:

Kom fløde i en gryde og lad det lige akkurat koge op under omrøring. Kom kaffen i.
Pisk imens æggeblommer og sukker luftige.

Smelt chokoladen i en varme fløde og pisk ca. ¼ af den varme chokoladefløde i æggeblommerne. Hæld æggeblandingen over i gryden til resten af fløden, mens du pisker grundigt til massen tykner en smule, det tager ca. 4-5 minutter. Hæld straks massen over i en kold skål eller bøtte og lad den køle lidt. Skum den af, så der ikke komme lufthuller i din creme brulée.

Fordel massen i 5-6 ovnfaste forme og sæt dem i en i en bradepande. Hæld kogende vand i bradepanden, så det går ca. 2-3 cm op af formene.

Bag cremebruléerne i ovnen ved 150 grader til cremen har sat sig, det tager ca. 50 minutter.

Sæt cremebruléerne i køleskab i mindst 2 timer inden servering, eller gerne natten over. De kan sagtens holde sig i mindst 2 døgn, hvis de er tildækkede og i køleskab.

Drys creme bruléerne med et tyndt lag rørsukker og brænd dem med en cremebruleebrænder. gentag og servér straks. Gerne med en stærk lille kaffe til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *