Karry pickles

Opskriften er fra Go Morgen Danmark 18. november. Jeg sylter alt hvad jeg kan…..
….love it!


300 g skalotteløg
200 g grønne bønner,
1 blomkål
400 g gulerødder
SALTLAGE
300 g salt
4 ½  liter koldt vand
KARRYSAUCE
5 dl lagereddike
8 dl sukker
1 spsk. dijonsennep
ENDVIDERE
100-125 g mel
15-20 g stærk karry, eller efter smag
3 dl lagereddike
Pil skalotteløgene og skær dem i halve eller kvarte. Nip enderne af bønnerne og snit dem i 2-3 stykker hver. Del blomkålen i stykker. Skræl gulerødderne og skær dem i skiver.
Rør salt og koldt vand, så saltet opløses. Kom grøntsagerne i saltlagen og lad dem trække i køleskab natten over. Hold bønnerne for sig.
Hæld vandet fra og overhæld grøntsagerne med kogende vand. Lad dem trække i 2 minutter. Dræn vandet fra. Kom dog bønnerne i kogende vand og lad dem koge i 3 minutter.
Kog imens eddike, sukker og sennep op.
Rør mel, karry og 3 dl eddike sammen, så der ikke er klumper. Kom jævningen i lagen og rør rundt. Lad lagen boble i 10-15 minutter, til den er blevet tyk. Smag til og kom grøntsagerne i lagen. Lad det hele koge op og derefter koge i 2-3 minutter. Hæld pickles på skoldede glas.
TIP: brug pickles på roastbeefmadder, fiskefilet, i sandwich eller lav din egen remoulade, ved at hakke dem og blande dem med mayonnaise.
Opskrift: Louisa Lorang

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *