Grønkålssuppe med smørristede hasselnødder

Fordi grønkål er TOPPEN! 
Her med ristede hasselnødder. Men ristet chorizo eller god bacon kan også gøre lykke.


Opskriften er til 2 personer



1 løg, hakket olie til stegning 
2 fed hvidløg, hakkede 
1 bagekartoffel i små terninger (ca. 300 g) 
300 g grønkål, ribbet og hakket (ca. 250 g ordnet vægt) 
1 l grøntsagsbouillon 
salt 
ENDVIDERE: 
50 g hasselnødder 
1 spsk. smør 
salt 
TILBEHØR: 
groft brød 

Sautér løget i lidt olie i en stor gryde. Kom hvidløg og kartoffel ved, og lad det hele varme godt igennem, uden at det tager farve. 
Kom grønkålen på, og giv det 1 minut. Tilsæt bouillonen, og lad suppen simre i ca. 20 minutter under låg, eller indtil grøntsagerne er helt møre. Blend suppen med en stavblender, og smag til med salt. Tilsæt evt. en smule kogende vand, hvis du synes, suppen er for tyk. 
Rist imens hasselnødderne i smør på en varm pande. Krydr dem med salt, og lad dem dryppe af på køkkenrulle. 
Anret suppen med sprøde nødder, og servér straks med groft brød til.



Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

7 thoughts on “Grønkålssuppe med smørristede hasselnødder

  1. Jimmi Jørgensen

    >Grønkål er noget jeg giver til vores marsvin. Jeg har godt nok ikke smagt det, men vurderer på forhånd, at det ikke kan være godt 🙂

    Svar
  2. Louisa Lorang

    >Jimmi, for pokker! Du bliver så stærk af grønkål…..og måske også glad?
    Søg på grønkål her på bloggen – der er flere opskrifter (og ingen der egner sig som marsvin-mad :-))
    Kh L

    Svar
  3. Hyggemor

    >Uuhmm, det bringer minder frem. Jeg husker at vi somme tider fik grønkålsuppe hos min mormor, og jeg har faktisk kunne lide det lige fra jeg var en lille pige 🙂 Måske skulle jeg afprøve det på mine egne børn?

    Svar
  4. Anonymous

    >Virkelig lækker suppe!!! Tak for en god opskrift! Suppen hittede både hos 1½ årig lille pige – og undertegnede 🙂
    Sara D

    Svar
  5. Pingback: grøn suppe | Charlotte Lindhardt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Warning: Parameter 2 to wp_hide_post_Public::query_posts_join() expected to be a reference, value given in /var/www/louisalorang.dk/public_html/wp-includes/class-wp-hook.php on line 310