Super nem sommersuppe. Brug den som forret eller skøn mellemret med eller uden kammuslinger. Opskriften er til 3-4 personer.
1/2 grøn peberfrugt
1 agurk
1 forårsløg
½ galia melon
1 bundt brøndkarse, groft plukket (gem lidt til pynt)
1 stængel bladselleri
½ fed hvidløg
½ grøn chili
2 dl koldt vand
saft af 1-2 lime
2-3 spsk. olivenolie
rigeligt salt
ENDVIDERE
8 store kammuslinger
lidt olie til stegning
flagesalt
4 spyd
½ grøn peberfrugt, i små tern
lidt melon, i små tern
lidt grøn chili, finthakket
1 forårsløg, snittet
brøndkarse til pynt
limebåde
Flæk peberfrugten og tag kernerne ud. Skær den i mindre stykker. Skræl agurkerne og skær dm i grove stykker. Skær bunden af forårsløgene og skær dem i stykker. Flæk melonen, skrab kernerne ud med en ske og skær skrællen af. Skær melonen i mindre stykker og kom melon, peberfrugt, agurk, forårsløg, brøndkarse, bladselleri, hvidløg, chili og lidt af vandet i en blender. Blend til det hele er findelt og tilsæt det sidste vand. Blend igen til suppen er fin og grøn. Smag til med olivenolie, lime og rigeligt salt.
Sæt suppen i køleskabet i mindst 1 time inden servering.
Fjern den lille muskel på siden af kammuslingerne. Dup muslingerne tørre på et stykke køkkenrulle og steg dem i olie på en varm pande. De skal have ca. ½-1 minut på hver side. Krydr med salt.
Fordel suppen i 4 kolde skåle. Sæt kammuslingerne på små spyd og pynt supperne med små tern af grøntsager, muslinger og brøndkarse. Servér straks med limebåde til.
Opskrift & foto: Louisa Lorang