Chokolade-crème brûlée med hindbær

Crème brûlée er altid en sikker vinder – og giver du den oven i købet et skud chokolade, er der ikke et øje tørt. Denne er lavet med mælkechokolade, så den er sød og dejlig. De syrlige bær og de let bitre kakaobønner er derfor perfekte til crème brûléen. Kan du ikke få fat i kakaobønner (prøv din helsekost), kan du bruge lidt revet, meget mørk chokolade i stedet


1 dl sukker 

1 dl pasteuriserede 
æggeblommer 
½ vaniljestang, gerne polynesisk 
2½ dl piskefløde 
2 dl sødmælk 
100 g mælkechokolade, hakket 
sukker til at brænde 
ENDVIDERE: 
250 g hindbær 
knuste kakaobønner 

Sæt en bradepande med 2-3 cm vand i ovnen, og tænd på 140°. 
Pisk æggeblommerne med sukker og kornene fra en halv vaniljestang. 
Varm fløde og mælk med vaniljebælgen i til lige underkogepunktet. Kassér vaniljebælgen, og pisk halvdelen af den varme fløde over i æggeblommerne. Pisk så æggemassen over i resten af fløden, til temperaturen når 70°. Tag gryden af varmen, og rør stadig. Kom hakket chokolade i, og lad den smelte. 
Fordel crème brûlée-massen i 6 små ovnfaste skåle eller små dybe tallerkener. Sæt dem forsigtigt i vandbadet, og bag dem ved 140° i 50-55 minutter, til cremen føles halvfast. Tag vandbadet ud af ovnen, og lad cremerne stå i 15 minutter og køle af. Tag dem op af vandbadet, overdæk dem, og sæt dem i køleskab til dagen efter – eller minimum 8 timer. 
Drys cremerne med et tyndt lag sukker, og brænd dem med en brænder, gentag evt. for at få en ekstra tyk sukkerskorpe. 
Servér straks toppet med hindbær og drysset med kakaobønner. 

Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *