BAGTE RØDBEDER MED TRANEBÆR

Her er de bagte rødbeder toppet med sprød boghvede. Det er så skønt og virker især godt i salater, på dip eller anywhere der mangler knas.

Jeg synes at boghveden bliver sprødest og lækrest, hvis du lægger den i blød dagen inden du skal stege den. Når du det ikke, kan du stege den som den er.

Opskriften er god som tilbehør til 4

 

 

1,5 kg rødbeder

olivenolie

salt

4 spsk. æbleeddike

1 dl boghvede, udblødt natten over

GEDEOSTECREME

100 g gedesmørreost eller blød gedeost (f.eks. fra Kirks)

50 g græsk yoghurt 2 %

salt

TOPPING

100 g tranebær

2-3 spsk. flydende honning

1 spsk. æbleeddike

1 spsk. olivenolie

1 håndfuld estragon

 

Skræl rødbederne og skær dem i grove stykker. Vend dem med en smule olivenolie og bag dem ved 180 grader, ca. 35 minutter, eller til de er møre men stadig har bid. Krydr dem med salt og vend dem med en smule æbleeddike.

Dryp boghveden godt af. Steg den i olivenolie på en varm pande. Lad den stege i ca. 5 minutter under omrøring, til den pludselig bliver helt sprød. Krydr den med salt og dryp den af igen. Lad den køle.

Vend tranebær med honning, eddike og olivenolie.

Pisk gedeosten med yoghurt og smag til med salt.

Anret lune rødbeder toppet med gedeostecreme, tranebær, estragon og sprød boghvede.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Flere opskrifter? Prøv Alt for Damerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *