Du kan bruge enten cremet eller grov peanutbutter. Det er en smagssag, om du kan lide de små stykker peanuts i din fudge. Køb kondenseret mælk hos din etniske grønthandler eller i dit asiatiske supermarked.
Spis det hele selv (det gør jeg) eller gi noget til de sødeste du kender.
Opskriften giver 30-36 styk
200 g mælkechokolade
200 g peanutbutter
1 dåse kondenseret mælk, 400 g
smør til formen
Hak chokoladen, og kom den i en kasserolle sammen med peanutbutter og kondenseret mælk. Rør i gryden, så massen ikke sætter sig. Når massen er smeltet og har samlet sig til en blank masse, kommes den over i en smurt ca. 18 x 18 cm stor form, gerne én i plast. Sæt fudge’n i køleskabet i minimum 3 timer, gerne til næste dag. Tryk den forsigtigt ud af formen, og skær den i små firkanter. Servér dem kolde til sukkergrise!
Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Columbus Leth
.
>Hey, du har taget en bid af min fudge 😀
Hav en skøn weekend, sødeste Louisa!
KH
B
>Ja, det er sgu et hårdt job 😉
Og dejlig weekend lige over, skønne B
Kh L
>Jeg har en ide om at Chai fudge kunne være helt vildt lækkert, men jeg kan ikke finde en opskrift på den nogen steder. Har du en idé, hvordan man laver sådan noget læks?
Hilsen Nina
>Jeg lavede lige peanut butter fudgen. En halv portion. Men den skilte. Har jeg givet den for meget varme eller hvad kan der være sket?
>Hej Linnea,
Det har jeg ikke prøvet. Ikke utænkeligt at den fik for meget varme. Den ser ud som om den skiller i starten, men den er nem at røre glat igen.
Håber at du tør prøve igen.
Kh L
>Det lyder dejligt med chai fudge:.
Prøv at ændre i denne opskrift
http://louisalorang.blogspot.com/2011/12/kb-kondenceret-mlk-hos-din-gode.html
Kog først 1 dl piskefløde op med masser af hel kanel, vanilje, kardemomme og peber Lad den koge tyk og smag fuld og følg da opskriften. Sigt fløden og kom den med sammen med de andre ingredienser.
Eller snyd og brug instant chaipulver 😉
Håber det funker!
Kh L
>Hej Louisa, jeg er lige i gang med at lave dine lækre chokolade fugde og tænkte at jeg også vil prøve at lave de her med peanutbutter. Hvis man gerne vil lave dem uden chokolade, skal man så erstatte chokoladen med noget andet eller er kan jeg bare lave opskriften uden chokolade?
>Hej Mai.
Jeg har aldrig prøvet at lave dem uden chokolade. Sorry, men ved ikke hvad der elers kunne bruges. Skriv endelig hvordan det ender/endte 😉
Kh L
>Hej Louise…
Ved godt at det er lidt off topic.. Men ville høre om du havde et bud på en opskrift på peanutbutter?
>Hej Puk
Jeg har underligt nok aldrig prøvet det. Men i flere supermarkeder i USA hænger der beholdere med peanuts, som man kan kværne til frisk peanutbutter. Så mon ikke det bare er jord ædere og lidt alt en tur i robotten.
Skriv hvodan det går, ellers skal jeg nok tage mig sammen og prøve snart 🙂
Kh L
>Hejsa 🙂
Stor fan 🙂
Lige et spørgsmål, kan det passe massen ikke skal koge en lille time, som
ved flødekarameller?
I så fald, hvorfor ikke?
Kat 🙂
>Hej 🙂
Den skal ikke koge længere – det funker bare. Chokoladen og peanutbutteren sætter sig hurtigt – men ved godt at en "ægte" fudge koger længere. Jeg elsker denne fordi den er lynhurtig og effektiv 🙂
Håber at du bliver glad!
Kh L
Hej
Jeg er lidt forvirret. Plejer der ikke at være sukker i fudge?
Jeg er bange for at lave det og det så ikke sætter sig.
-Anna
Jo, her er det chokoladen og sukkerindholdet i den kondenserede mælk der får den til at sætte sig. Altså en super nem udgave 😉
Kh L
Hej Louisa,
Jeg har lavet din fudge maaaaange gange, og den smager himmelsk😋
Må jeg spørge, hvorfor du skriver at, der skal 400gr. smør til formen?
Jeg hælder det bare i en form beklædt med bagepapir, og det fungerer fint!
Mvh. Pia😊
Åhhhh, det er dejligt at du laver den! Fedt med bagepapir. Jeg smører altid min form – men må lave den med bagepapir næste gang 🙂 (de 400 g er mængden af kondenceret mælk i en dåse )
KH Louisa